Valg af bistade: lavnormal, Langstroth, Dadant og polystyren eller træ

Stadetypen afgør, hvilke tavler du kan bytte med andre, hvor tungt du skal løfte, og hvad en udvidelse koster. Her er de danske muligheder sat op mod hinanden, og det, der betyder mest for valget.

Opdateret 7. oktober 2026 · Beezyhives

Det vigtigste valg: rammemålet

Et bistade er i princippet bare en kasse, men rammemålet afgør alt: om du kan købe bier på tavler fra andre, bytte udstyr i foreningen, låne en slynge, og om dine magasiner passer til dine yngelrum om fem år. Vælg det mål, din lokale forening og dine naboer bruger. Det er vigtigere end alle fordele ved et andet system.

Lavnormal er det danske standardmål og det, de fleste begyndere møder på kursus. Langstroth er verdens mest udbredte mål og vinder frem hos biavlere med mange stader, fordi ét yngelrum sparer tid ved eftersyn. Dadant og andre store mål er for dem, der vil have store familier og ikke skal bytte med nogen.

Polystyren eller træ?

• Polystyren (flamingo) isolerer bedst, vejer lidt, og familierne kommer tidligere i gang om foråret. Det er billigere, men skal males, kan gnaves af mus og fugle og tåler ikke blæselampe til rensning. Det er standarden for de fleste danske hobbybiavlere.
• Træ (gran, lærk, cedertræ) ånder, holder i årtier, tåler at blive skrabet og flammet rent og ser bedre ud i haven. Det er dyrere og tungere, isolerer dårligere, og familierne bruger lidt mere foder om vinteren.
• Blandet: mange har yngelrum i polystyren og magasiner i, hvad der var billigst. Det virker fint, så længe rammemålet er det samme.

Opstablingsstade eller trugstade?

Næsten alle danske biavlere bruger opstablingsstader, hvor magasiner sættes oven på hinanden efter behov. Trugstader er én lang kasse, hvor tavlerne hænger ved siden af hinanden. De er nemme at arbejde i uden tunge løft, hvilket gør dem populære hos biavlere med dårlig ryg, men de giver mindre honning, er sværere at udvide, og det er svært at låne udstyr til dem. Top bar-stader fra naturbiavlen giver små udbytter og kan ikke slynges; de er en hobby i hobbyen.

Hvad skal der til pr. stade?

• Bund med flyvehul og helst varroaindsats (net og udtræksbakke til midetælling).
• Yngelrum: to magasiner i lavnormal, ét i Langstroth.
• Dronningegitter, så dronningen ikke lægger æg i honningmagasinerne.
• To til tre honningmagasiner med rammer. Et godt rapsår kan kræve fire.
• Dæktavle eller plastdug, foderkasse og låg. Isoleret låg til polystyren er standard.
• Rammer med kunsttavler, cirka 30 til 40 stk. pr. stade det første år.

Regn med 1.500 til 3.000 kr. inkl. moms pr. komplet stade, billigst i polystyren og dyrest i cedertræ. Brugte stader kan være en god handel, men kun fra biavlere, du kender, og aldrig hvis der har været ondartet bipest i bigården. Flam eller vask brugt udstyr grundigt.

Placering og antal

Start med to stader af samme type. Så kan du bytte tavler mellem dem, hjælpe en svag familie med yngel fra en stærk og sammenligne. Sæt dem på et stabilt stativ 40 til 50 cm over jorden med en lille hældning fremad, så regnvand løber ud af flyvehullet, i læ og med morgensol på flyvehullet. Flyveretningen skal pege væk fra naboens terrasse og stien til din egen hoveddør.

Vores anbefaling til en begynder

Det rammemål, din forening bruger, i polystyren, som opstablingsstade med varroabund og isoleret låg. To stader. Det er det billigste, det letteste at løfte og det, du nemmest får hjælp til. Du kan altid skifte system om fem år, når du ved, hvad du vil med biavlen.

Biavl for begyndere: kursus, udstyr og første sæson ›

Ofte stillede spørgsmål