Beezyhives

Biavlerordbog: 100 ord fra biavl forklaret

Fra aflægger til yngelrum. Korte forklaringer på de ord, du møder i bigården, i foreningen og i appen.

Af , biavler · Opdateret

A · B · C · D · E · F · H · K · L · M · N · O · P · R · S · T · U · V · Y · Æ

A

Afdækning
At skære eller ridse voksdækslet af honningcellerne, før tavlen slynges.
Aflægger
Et nyt bifolk lavet ved at tage tavler med yngel, bier og foder fra et eksisterende stade. Bruges til formering og til at forebygge sværmning. Læs mere
Akaciehonning
Flydende, mild honning fra robinie. Krystalliserer meget langsomt på grund af højt indhold af frugtsukker.
Amerikansk bipest
Alvorlig, anmeldepligtig sygdom i yngelen, forårsaget af bakterien Paenibacillus larvae. Giver indsunket, hullet yngellåg og brun, trådtrækkende masse i cellerne. Læs mere
Apis mellifera
Det latinske navn for honningbien.
Arbejderbi
Hunbi uden udviklede æggestokke. Står for alt arbejde i stadet: pleje af yngel, voksbygning, forsvar og indsamling.
Asiatisk gedehams
Invasiv gedehams (Vespa velutina), der jager honningbier foran flyvehullet. Fund skal indberettes. Læs mere

B

Bestøvning
Overførsel af pollen mellem blomster. Bierne bestøver mange afgrøder og vilde planter, mens de samler føde.
Bidronning
Se Dronning.
Biflugt
Indsats mellem honningrum og yngelrum, der lader bierne gå ned, men ikke op igen. Tømmer honningrummet for bier før høst.
Bifolk
Alle bier i et stade: dronning, arbejderbier og droner, plus yngel.
Bigift
Gift fra biens brod. Kan give allergisk reaktion hos nogle mennesker.
Bigård
Det sted, hvor en eller flere bistader står.
Bistade
Den kasse eller bolig, bierne bor i, eller selve bifolket.
Bivoks
Voks, som arbejderbierne laver i voksspejlene på bagkroppen og bygger tavler af.
Brod
Arbejderbiens og dronningens stikkeorgan. Arbejderbiens brod har modhager og bliver siddende i huden.
Buckfastbi
Bistamme udviklet af Broder Adam i England. Kendt for ro på tavlen og lav sværmlyst.
Byggeramme
Ramme uden voksplade, hvor bierne bygger frit. Bruges ofte til droneyngel, som skæres ud mod varroa.

C

Carnica
Den kærntenske bi (Apis mellifera carnica). Rolig og udbredt bistamme.
Celle
Et af de sekskantede rum i tavlen. Bruges til yngel, honning og pollen.

D

Dadant
Bistadesystem med store yngelrammer, populært i Sydeuropa.
Drone
Hanbi. Har ingen brod, samler ikke føde og parrer sig med dronninger fra andre bifolk.
Dronelæggende
Bifolk, hvor dronningen kun lægger ubefrugtede æg, eller hvor arbejderbier er begyndt at lægge æg. Giver kun droner.
Droneyngel
Yngel i de større dronceller, med kuplede låg. Varroamiden foretrækker droneyngel.
Dronning
Den eneste kønsmodne hunbi i bifolket. Lægger alle æg, op til ca. 2.000 om dagen i højsæsonen.
Dronningecelle
Stor, hængende celle, hvor bierne opdrætter en ny dronning. Tegn på sværmlyst, dronningeskift eller tab af dronning.
Dronningegitter
Gitter med huller, som arbejderbierne kan komme igennem, men ikke dronningen. Holder yngel ude af honningrummet.
Dronningeløs
Bifolk uden dronning. Kendes på uro, brusende lyd og ingen æg.
Dronningemærkning
Farveprik på dronningens bryst, så hun er let at finde. Farven følger årstallet. Læs mere

E

Eftersyn
Når du åbner stadet og kigger tavlerne igennem: dronning, æg, yngel, foder, plads og sundhed.

F

Flyvebræt
Brættet foran flyvehullet, hvor bierne lander.
Flyvehul
Åbningen, hvor bierne går ind og ud af stadet.
Foder
Honning eller sukkerfoder, bierne har i tavlerne. Om efteråret fodres der op til vinteren. Læs mere
Foderdej
Fast sukkerdej, der gives om vinteren eller foråret, hvis foderet slipper op.
Foderkasse
Beholder oven på stadet til flydende foder.
Formering
At lave flere bifolk, fx med aflæggere eller ved at dele et stade.
Forseglet yngel
Yngel, hvor cellen er lukket med voksdæksel, mens larven forpupper sig.
Forårsudvikling
Perioden, hvor bifolket vokser hurtigt fra vinterstørrelse til fuld styrke.

H

Hjemmebi
Ung arbejderbi, der arbejder inde i stadet: rengøring, yngelpleje og voksbygning.
Honningdug
Sød saft fra lus på træer, som bierne samler. Giver mørk skovhonning.
Honningrum
Den eller de magasiner over yngelrummet, hvor bierne opbevarer honningen, du høster.
Honningslynge
Centrifuge, der slynger honningen ud af de afdækkede tavler.
Honningtavle
Tavle med forseglet honning.

K

Kalkyngel
Svampesygdom i yngelen. Larverne bliver hvide eller grå og hårde som kalk.
Klump
Se Vinterklump.
Krystallisering
Når honning bliver fast. Det sker hurtigt i rapshonning og langsomt i akaciehonning.
Kunsttavle
Se Voksplade.

L

Langstroth
Udbredt bistadesystem med standardmål, opkaldt efter L. L. Langstroth.
Larve
Biens andet udviklingstrin efter ægget. Fodres af hjemmebierne i ca. 6 dage.
Lille kubebille
Bille (Aethina tumida), hvis larver ødelægger tavler og honning. Ikke fundet i Danmark, og mistanke skal anmeldes.
Lynghonning
Geléagtig honning fra hedelyng. Skal ofte presses i stedet for slynges.

M

Magasin
En kasse i stadet med plads til rammer. Et stade består af et eller flere magasiner.
Medicinjournal
Den journal, hvor hver behandling af bierne skrives ned med dato, stade, middel, batch og mængde. Skal gemmes i mindst 5 år. Læs mere
Mellemvæg
Se Voksplade.
Mider pr. dag
Antal varroamider, der falder ned på bundbakken pr. døgn. Bruges til at vurdere angrebet.
Mjødurt
Plante, der giver nektar og pollen om sommeren.
Myresyre
Organisk syre, der bruges mod varroa. Virker også ind i forseglet yngel.

N

Nektar
Sød saft fra blomster, som bierne samler og laver til honning.
Nosema
Svampesygdom i biernes tarm. Kan give diarré og svage bifolk om foråret.

O

Ondartet bipest
Se Amerikansk bipest.
Oxalsyre
Organisk syre, der bruges mod varroa i den yngelfri periode om vinteren. Læs mere

P

Parringsflugt
Den unge dronnings flyvning, hvor hun parrer sig med 10 til 20 droner.
Pollen
Blomsterstøv. Biernes kilde til protein, især vigtig for yngelen.
Pollenfælde
Gitter ved flyvehullet, der skraber pollen af biernes ben, så det kan høstes.
Propolis
Kitharpiks, som bierne samler fra knopper og bruger til at tætne og desinficere stadet.

R

Rammemål
Rammernes størrelse. Danske systemer er fx Langstroth, Dadant og Normalramme.
Rapshonning
Lys honning fra raps, der krystalliserer hurtigt og skal røres for at blive fast og cremet.
Røgpust
Redskab, der laver kold røg. Røgen dæmper biernes alarmduft under eftersynet.
Røring
At røre honning, mens den krystalliserer, så den bliver fin og cremet.

S

Samlebi
Ældre arbejderbi, der flyver ud efter nektar, pollen, vand og propolis.
Sikker strategi
Den danske strategi mod varroa: tæl mider, behandl om sommeren efter høst og i den yngelfri periode om vinteren. Læs mere
Skadedyr
Fx mus, voksmøl, lille kubebille og gedehamse, der kan skade bifolket eller tavlerne.
Skovhonning
Mørk honning, der især stammer fra honningdug.
Slyngning
At tage honningen ud af tavlerne med en honningslynge. Læs mere
Spærreyngel
Uregelmæssigt yngelbillede med mange tomme celler. Kan skyldes gammel dronning, sygdom eller indavl.
Stadejournal
Se Stadekort.
Stadekort
Kort, hvor eftersyn noteres for hvert stade. Kan være på papir eller i en app. Læs mere
Sukkerlage
Sukker opløst i vand, bruges som foder. Typisk 1:1 om foråret og 3:2 om efteråret. Læs mere
Sværm
Gammel dronning og en stor del af bierne, der forlader stadet for at finde en ny bolig. Læs mere
Sværmkontrol
Tiltag, der forhindrer sværmning: plads, aflæggere og fjernelse af dronningeceller.
Sværmtid
Perioden fra maj til juli, hvor sværmlysten er størst.

T

Tavle
Den vokskage med celler, bierne bygger, ofte i en ramme.
Tavlegade
Mellemrummet mellem to tavler. Antal gader fyldt med bier er et mål for bifolkets styrke.
Thymol
Stof fra timian, der bruges mod varroa i nogle godkendte midler.
Tilbageholdelsestid
Den tid efter en behandling, hvor honning ikke må høstes til salg. Står på indlægssedlen.
Træk
Perioden, hvor der er meget nektar at hente, fx i rapsblomstringen.
Trækbi
Se Samlebi.

U

Udvintring
Hvor godt bifolkene er kommet gennem vinteren.

V

Varroa
Varroa destructor, en mide, der lever på bierne og formerer sig i yngelen. Den største trussel mod honningbier. Læs mere
Varroabakke
Bakke under et gitterbund, hvor faldne mider kan tælles.
Vinterbier
Langtlevende bier, der klækkes om efteråret og holder bifolket i live til foråret.
Vinterfodring
Fodring om efteråret, så bifolket har nok foder til vinteren, typisk 15 til 20 kg. Læs mere
Vinterklump
Den tætte klynge, bierne danner om vinteren for at holde varmen.
Voksmøl
Møl, hvis larver ødelægger tavler, især i opbevarede tavler.
Voksplade
Plade af præget voks, der sættes i rammen, så bierne bygger lige tavler.

Y

Yngel
Æg, larver og pupper i tavlerne.
Yngelfri
Når der ikke er yngel i stadet, typisk i vinteren. Den bedste tid til oxalsyre.
Yngelrum
Den nederste del af stadet, hvor dronningen lægger æg.
Ynglepleje
Hjemmebiernes fodring og pasning af larverne.

Æ

Æg
Biens første udviklingstrin. Står oprejst i bunden af cellen og klækker efter 3 dage.

Få det hele som påmindelser

Beezyhives laver automatisk opgaver ud fra årstiden og dine eftersyn, viser hvornår vejret er bedst til at tilse bierne, og fører medicinjournalen for dig. Gratis i 30 dage, kun e-mail.

Prøv Beezyhives gratis

Har du spørgsmål? Stil dem i vores Facebook-gruppe for biavlere.

Få månedens opgaver på mail

Den 1. i hver måned får du en kort mail med det, der skal ske i bigården. Gratis, og du kan afmelde med ét klik.